Fysio-Pilates

Pilates træningen har specifikt fokus på, at stabilisere og styrke din krops kerne - "det indre muskelkorset"; de dybe mavemuskler, de dybe rygmuskler, samt bækkenbunds muskulaturen. Gennem pilates træningen forbedrer du
din kropsbevidsthed, styrke og smidighed. Desuden arbejdes der meget bevidst med åndedrættet.

Hvordan foregår træningen?

Træningen foregår primært på træningsmåtte. Øvelserne udføres langsomt, glidende og kontrolleret. I Fysio-Pilates arbejdes der med få gentagelser og man fordyber sig i den enkelte bevægelse. Hver pilates træning begynder med en afspændings seance. Den fysioterapeutiske viden ligger til grund for øvelsesvalg og udførelsen af øvelserne. Der tages individuelle hensyn og øvelserne tilpasses den enkelte, derfor er der kun max. 8 personer på et hold.

Hvem kan træne Fysio-Pilates?

Træningen er for folk i alle aldre og på ethvert træningsniveau. Så har du smerter/gener og vil gerne vide om pilates kan være
noget for dig, så tal med din fysioterapeut eller kontakt underviser og fysioterapeut Dorthe Mandrup.

Mandag kl. 16:30-17:30, kl.17.30 - 18.30 og kl. 19:30-20:30
Tirsdag kl. 10.00 - 11.00 og kl. 11:00-12:00
Torsdag kl. 10.00 - 11.00