Guide

Diskusprolaps i nakken: 5 øvelser og gode råd

Øvelser ved diskusprolaps i nakken skal tilpasses den enkelte. Nogle har gavn af rolige bevægelser og træning af nakkens muskler, mens andre i en periode skal være mere forsigtige med bestemte bevægelser. Målet er at bevare funktion og gradvist vende tilbage til almindelige aktiviteter uden gentagne gange at forværre symptomerne i armen.

En diskusprolaps i nakken kan irritere en nerverod og give smerter, prikken eller følelsesløshed i skulder, arm eller hånd. Hvis du har mistanke om diskusprolaps, bør du få symptomerne vurderet, før du begynder på et målrettet øvelsesprogram.

Fysioterapeut behandler en kvindes nakke

Hvilke øvelser er gode ved diskusprolaps i nakken?

Der findes ikke ét øvelsesprogram, der passer til alle. Afhængigt af symptomerne kan rolige nakkebevægelser, let aktivering af nakkens muskler, skulderbladskontrol og almindelig fysisk aktivitet være relevante.

Det afgørende er, hvordan dine symptomer reagerer. Hvis en bevægelse øger udstrålingen, prikken eller følelsesløsheden i armen, skal øvelsen justeres eller stoppes. Ved ny eller tiltagende kraftnedsættelse skal du kontakte læge.

Før du går i gang

Øvelserne nedenfor er eksempler på bevægelser, der kan indgå i et individuelt tilpasset forløb. De er ikke et fast program til alle med diskusprolaps i nakken.

Hvis du har tydelig kraftnedsættelse, problemer med at styre hånden eller symptomer i både arme og ben, skal du vurderes af en læge. Ved problemer med at gå, hurtigt tiltagende krafttab eller nye problemer med vandladning eller afføring skal du søge lægehjælp med det samme.

Start roligt, og undgå at presse nakken ud i yderstillinger. Det er ikke nødvendigt at fremkalde smerter for at få effekt af træningen.

5 øvelser ved diskusprolaps i nakken

01

Rolig rotation af nakken

Sådan gør du
Sid oprejst med skuldrene afslappede. Drej langsomt hovedet lidt mod højre og derefter mod venstre. Bevæg dig kun så langt, som det føles håndterbart.
Fokus
At vedligeholde bevægeligheden i nakken.
Vær opmærksom på
Undgå at presse hovedet helt ud i yderstillingen. Hvis bevægelsen øger smerter eller føleforstyrrelser ned i armen, skal du reducere bevægeudslaget eller stoppe.
02

Lille nik-bevægelse

Sådan gør du
Sid eller lig med hovedet i en afslappet position. Lav en lille nik-bevægelse, som om du forsigtigt laver en dobbelthage. Slip langsomt igen.
Fokus
At aktivere de dybe muskler omkring nakken med en lille og kontrolleret bevægelse.
Vær opmærksom på
Bevægelsen skal være diskret. Undgå at presse hovedet hårdt bagud eller spænde unødigt i kæben og skuldrene.
03

Skulderbladene samles

Sådan gør du
Sid eller stå med armene langs siden. Før skulderbladene roligt lidt ind mod hinanden, og slip igen. Hold nakken afslappet under bevægelsen.
Fokus
At aktivere musklerne omkring skulderbladene og øvre ryg.
Vær opmærksom på
Undgå at løfte skuldrene op mod ørerne eller presse brystet kraftigt frem. Stop, hvis øvelsen forværrer armsymptomerne.
04

Let rotræk med elastik

Sådan gør du
Sid eller stå med en let elastik foran dig. Hold albuerne tæt ved kroppen, og træk hænderne roligt bagud. Før langsomt armene frem igen.
Fokus
At træne musklerne omkring skulderblade og øvre ryg.
Vær opmærksom på
Start med meget let modstand. Hvis du mærker mere udstråling, prikken eller følelsesløshed i armen, skal du stoppe og få øvelsen vurderet.
05

Gåture og almindelig aktivitet

Sådan gør du
Gå en tur i et tempo, hvor du føler dig godt tilpas. Du kan begynde med korte ture og fordele aktiviteten over dagen.
Fokus
At holde kroppen i gang og vedligeholde den generelle fysiske form.
Vær opmærksom på
Tilpas varighed og tempo efter dine symptomer. Undgå at blive helt inaktiv, men hold pauser, hvis smerterne tager til.

Sådan kommer du videre med træningen

Når symptomerne bliver mere stabile, kan træningen gradvist udvides. Det kan eksempelvis være ved at:

  • Øge modstanden i øvelser for skulderbladene.
  • Arbejde med lidt længerevarende kontrol af nakkens muskler.
  • Genoptage almindelig styrketræning med tilpasset belastning.
  • Øge varigheden af gåture og andre aktiviteter.
  • Inddrage de bevægelser, du har brug for i arbejde og fritid.

Det er ikke nødvendigt at øge alle dele på én gang. En fysioterapeut kan hjælpe med at vælge øvelser og bevægelsesretninger ud fra din undersøgelse og symptomrespons.

Hvad hvis øvelserne giver mere ondt?

Nakkesmerter kan svinge under et forløb med diskusprolaps. Let ubehag ved bevægelse betyder ikke automatisk, at du har gjort skade. Det er dog vigtigt at skelne mellem lokal ømhed i nakken og symptomer, der bevæger sig længere ud i armen.

Vær opmærksom på:

  • Mere udstråling ned mod hånd eller fingre.
  • Tiltagende prikken eller følelsesløshed.
  • Ny eller øget kraftnedsættelse.
  • Problemer med at styre hånd eller fingre.

Hvis en øvelse tydeligt forværrer armsymptomerne, skal du stoppe eller ændre den. Ved ny eller tiltagende kraftnedsættelse skal du kontakte læge hurtigt. Ved gangbesvær eller påvirkning af blære- og tarmfunktion skal du søge akut lægehjælp.

Hvornår er øvelser ikke nok?

Hvis smerterne stråler fra nakken ud i armen, eller du oplever føleforstyrrelser, bør symptomerne vurderes. Det gælder især, hvis generne bliver værre eller påvirker din styrke og håndfunktion.

Læs mere om behandling af diskusprolaps i nakken. Hvis du har symptomer på nervepåvirkning uden en kendt diskusprolaps, kan du også læse om nerve i klemme i nakken.

Om de generelle nakkeguides

Bemærk, at den generelle guide til nakkesmerter primært handler om almindelige nakkegener. Den kan ikke erstatte individuel vejledning ved nervepåvirkning.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Har du andre spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Kontakt og booking

Vi er klar til at hjælpe dig.

Ring 45 81 68 61

Bemandet reception og telefontid

Mandag–torsdag kl. 8–14
Fredag kl. 8–11.30

Uden for telefontiden

Vores callcenter tager imod beskeder frem til kl. 17. Du kan også booke online via hjemmesiden.

Skriv til os

info@birkerodfys.dkSikkermail: Birkerod@fysiodanmark.dk
Bliv medlemBook tid