McKenzie øvelser: hvad er de, og hvornår bruges de?
McKenzie-metoden, også kendt som Mechanical Diagnosis and Therapy (MDT), bruges til at vurdere, hvordan gentagne bevægelser og bestemte retninger påvirker symptomer fra blandt andet ryg og nakke. Øvelserne er derfor ikke de samme for alle.
McKenzie øvelser er ikke ét fast øvelsesprogram. Metoden tager udgangspunkt i, hvordan dine symptomer reagerer på gentagne bevægelser, og hvilken bevægelsesretning der eventuelt reducerer eller samler symptomerne.
McKenzie er mere end bagoverbøjninger
Mange forbinder McKenzie med ekstension – altså bagoverbøjning
Det er en for simpel forståelse af metoden
Nogle reagerer bedst på en helt anden bevægelsesretning
Valget af øvelse bør afhænge af, hvordan dine symptomer reagerer
"Centralisering" bruges om, at udstrålende smerter bevæger sig tættere på ryggen
Hvad bruges McKenzie-metoden til?
Metoden bruges blandt andet ved:
Lændesmerter
Nakkesmerter
Udstrålende symptomer
Nogle forløb med diskusrelaterede symptomer
McKenzie er ikke den eneste relevante tilgang, og træning skal generelt tilpasses den enkelte.
Eksempler på bevægelser, der ofte indgår
Bemærk: Dette er eksempler og ikke et individuelt McKenzie-program.
01
Liggende på maven
Sådan gør du
Lig afslappet på maven i kort tid og mærk, hvordan ryg- og eventuelle bensymptomer reagerer.
Fokus
En rolig position i ekstension.
Vær opmærksom på
Stop eller skift strategi, hvis symptomerne tydeligt spreder sig længere ned i benet.
02
Støtte på albuer
Sådan gør du
Fra maveliggende kan du støtte på underarmene og løfte overkroppen let, mens bækkenet bliver i underlaget.
Fokus
Gradvis bagoverbøjning af lænden.
Vær opmærksom på
Det er symptomresponsen, der afgør, om bevægelsen er relevant.
03
Press-up
Sådan gør du
Lig på maven med hænderne ved skuldrene og pres overkroppen roligt op, mens bækkenet så vidt muligt bliver i underlaget.
Fokus
Større bevægelse i ekstension.
Vær opmærksom på
Denne øvelse er ikke rigtig for alle med rygsmerter.
04
Stående bagoverbøjning
Sådan gør du
Stå oprejst med hænderne støttet ved lænden og læn overkroppen roligt bagud.
Fokus
En praktisk ekstensionsbevægelse i stående.
Vær opmærksom på
Brug den kun, hvis den passer til dit symptommønster.
Hvordan ved man, hvilken McKenzie øvelse man skal vælge?
Vurder, hvordan symptomerne ændrer sig under og efter bevægelsen
Mindre udstråling kan være et positivt tegn
Mere smerte længere ned i benet er typisk et signal om at ændre strategi
Den rigtige retning kan variere fra person til person
McKenzie øvelser ved diskusprolaps
Ekstensionsøvelser forbindes ofte med diskusprolaps, men ikke alle med diskusprolaps reagerer ens. Metoden handler ikke om at "skubbe en diskus på plads", men om at finde bevægelser, der påvirker symptomerne i en gunstig retning.