Hvilke øvelser er gode ved Scheuermanns sygdom?
Træningen kan blandt andet fokusere på rygstrækkere, mavemuskler, kropsstamme og bevægelighed i ryg og baglår. Eksempler er kontrolleret bevægelse af brystryggen, styrketræning af ryg og skulderblad, bird dog og rolige stræk af baglåret.
Der findes ikke ét program, der passer til alle. Hvis der er tale om en ung person, som stadig vokser, bør træningen tilrettelægges med udgangspunkt i en lægelig vurdering og eventuel vejledning fra en fysioterapeut.
Hvad er Scheuermanns sygdom?
Scheuermanns sygdom er en vækstforstyrrelse i ryghvirvlerne. Under væksten kan nogle ryghvirvler udvikle en kileform, hvor den forreste del af hvirvlen vokser mindre end den bageste. Det kan give en mere udtalt krumning i ryggen, især i brystdelen.
Tilstanden opstår typisk omkring puberteten. Når man er færdig med at vokse, udvikler selve sygdommen sig normalt ikke videre. Den ændrede form på ryghvirvlerne kan dog være permanent.
Scheuermanns sygdom er ikke det samme som et sammenfald eller et brud i ryggen. Det er en vækstrelateret forandring, som skal vurderes på sin egen baggrund. Læs mere om sammenfald i ryggen, hvis du vil kende forskellen.
Hvilke symptomer kan Scheuermanns sygdom give?
Nogle har få eller ingen gener. Andre oplever perioder med træthed eller moderate smerter i den del af ryggen, der er påvirket. Generne kan især mærkes ved idræt eller fysisk belastning.
Det kan blandt andet være:
- Øget krumning i brystryggen.
- Træthed eller ømhed i ryggen efter aktivitet.
- Smerter omkring bryst- eller lænderyggen.
- Nedsat bevægelighed i den påvirkede del af ryggen.
Hvis der opstår føleforstyrrelser, nedsat kraft eller andre neurologiske symptomer, skal det vurderes af en læge.
5 øvelser ved Scheuermanns sygdom
Øvelserne her er generelle eksempler. De kan være relevante for nogle med Scheuermanns sygdom, men skal tilpasses efter alder, vækstfase, bevægelighed og symptomer.
01
Kontrolleret brystkasseåbning over stol
- Sådan gør du
- Sæt dig på en stabil stol med ryglænet omtrent ud for den nederste del af skulderbladene. Placer hænderne let bag hovedet, og læn den øverste del af ryggen en smule bagud over ryglænet. Vend roligt tilbage til udgangsstillingen.
- Fokus
- At arbejde med bevægeligheden i brystryggen.
- Vær opmærksom på
- Bevægelsen skal være lille og kontrolleret. Undgå at presse hårdt eller skabe et stort svaj i lænden.
02
Skulderbladene samles
- Sådan gør du
- Stå eller sid med armene afslappet langs siden. Før skulderbladene roligt lidt ind mod hinanden, uden at løfte skuldrene op mod ørerne. Hold kortvarigt, og slip igen.
- Fokus
- At aktivere musklerne omkring skulderbladene og den øvre del af ryggen.
- Vær opmærksom på
- Undgå at spænde i nakken eller presse brystet kraftigt frem. Bevægelsen skal føles rolig.
03
Bird dog
- Sådan gør du
- Stil dig på alle fire med hænderne under skuldrene og knæene under hofterne. Stræk langsomt den ene arm frem og det modsatte ben bagud, hvis du kan holde kroppen stabil. Før dem tilbage, og skift side.
- Fokus
- At styrke og træne kontrollen omkring ryg og kropsstamme.
- Vær opmærksom på
- Start eventuelt med kun at løfte en arm eller et ben ad gangen. Undgå at rotere eller svaje kraftigt i ryggen.
04
Bækkenløft
- Sådan gør du
- Læg dig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i gulvet. Spænd let i mave og baller, og løft bækkenet roligt. Sænk langsomt igen.
- Fokus
- At styrke balder og muskler omkring hofter og kropsstamme.
- Vær opmærksom på
- Undgå at overstrække lænden. Løft kun så højt, som du kan kontrollere.
05
Hasemuskulatur stræk i rygliggende
- Sådan gør du
- Læg dig på ryggen med det ene ben bøjet og foden i gulvet. Før det andet ben op, og hold eventuelt om bagsiden af låret eller brug et håndklæde omkring foden. Stræk benet så langt, at du mærker et let stræk på bagsiden af låret.
- Fokus
- At arbejde med bevægeligheden i baglåret uden at skulle bøje overkroppen frem.
- Vær opmærksom på
- Hold ryggen afslappet mod underlaget. Strækket skal være let og må ikke give smerter eller træk ned i benet.
Sådan tilpasses træningen
Scheuermanns sygdom kan se forskellig ud fra person til person. Det har betydning, om personen stadig vokser, hvor udtalt krumningen er, og om der er smerter eller begrænsninger i hverdagen.
Træningen kan gradvist udvikles ved at:
- Øge kontrollen og udholdenheden i ryg- og mavemuskler.
- Arbejde med bevægeligheden i brystryg og hofter.
- Inddrage mere funktionel styrketræning.
- Tilpasse idræt og belastning efter symptomer.
- Arbejde med balance og generel fysisk form.
Hvis du er teenager og stadig vokser, er det vigtigt at få vurderet, om krumningen udvikler sig. I særlige tilfælde kan en læge vurdere, om der er behov for yderligere behandling, eksempelvis korset. Øvelser kan ikke erstatte en sådan vurdering.
Hvad skal man være opmærksom på?
Det er som regel positivt at holde sig fysisk aktiv. Træningen skal dog tilpasses, hvis ryggen bliver tydeligt mere smertefuld under eller efter bestemte aktiviteter.
Undgå at presse ryggen hårdt ind i yderstillinger. Hvis tunge løft eller høj belastning giver symptomer, kan det være relevant at justere vægt, teknik og bevægeudslag. Der er ikke grundlag for at forbyde al styrketræning, men belastningen bør passe til alder, vækstfase og rygproblematik.
Hvis du oplever langvarige eller tiltagende rygsmerter, føleforstyrrelser eller nedsat kraft i benene, bør du få en lægelig vurdering.
Hvornår er fysioterapi relevant?
Fysioterapi kan være relevant, hvis Scheuermanns sygdom giver smerter, træthed eller begrænsninger i fysisk aktivitet. En fysioterapeut kan undersøge bevægelighed, styrke og funktion og tilpasse øvelserne til den enkelte. Hvis rygsmerterne er en væsentlig del af problemet, kan du også læse om fysioterapi ved lændesmerter, hvor fokus er på smerter og funktion i lænden.
Hos Birkerød Fysioterapi tager vi udgangspunkt i dine symptomer og de aktiviteter, du gerne vil kunne. Ved unge i vækst skal træningen ses i sammenhæng med den lægelige vurdering af ryggen.